Dagens opgør mellem Skovlundes talenttrup og Ejby IF 68, må man kategorisere som værende et lokalopgør. Samtidig må man betegne opgøret som en topkamp, da begge hold inden kampen havde 4 sejre og 1 tabt og indtog en delt 2.plads i rækken. Derfor var det uhyre vigtige point som stod på spil denne eftermiddag… I øvrigt dragede talenttruppen for første gang i år nytte af Anders Gjelforts fodboldevner, da han lige er vendt tilbage fra en skade. Han gjorde en god figur på midtbanen kampen igennem.
Claus Capello Jensen havde valgt følgende 11 til startopstillingen:
Schmidt
Morten Jones (c) Whisky Danny
Anders
Spar Madsen
Rasser
Nørlem Almind
Bænken: Kim, Mini og Snakke
Mål: Frank Nørlem dobbelt målscore
Fra første fløjt var det tydeligt at se, at Ejby stod forholdsvis langt tilbage på egen banehalvdel og afventede os, for derefter at satse udelukkende på lange bolde og kontra løb. Vi prøvede i vanlig stil at få flow i vores spil og kombinere os op igennem banen. Det lykkedes også nogenlunde i 1. halvleg, uden vi dog for alvor blev helt farlige. Men efter godt og vel en halv times spil, snørede Danny ”Disko” Eriksen Ejbys højre back og lagde en følt aflevering ind i pandebrasken på Frank Nørlem og fra kort afstand svigter den ”Røde” ikke. 0-1. Vi fortsatte presset og kom frem til et par halve chancer, men kort inden pausen var det alligevel Ejby der kom tættest på et mål. Et af de lange los frem af banen var ved at give pote. Ejby forsvaret fik clearet bolden ud af forsvarszonen og pludselig var Ejbys tårnhøje helvede af en angriber alene med Schmidt, der måtte diske op med en flot fod parade for at holde føringen. En redning Skovlundes forsvar priste sig lykkelig for, da de burde have ordnet paragrafferne selv. Sidste mulighed inden pausen tilfaldt Daniel Almind der tæt under mål ikke fik ordentlig træf på bolden og Ejby keeperen kunne nemt samle bolden op.
De sidste 45 minutter kom Skovlunde frem til mange chancer i takt med Ejby drengene blev møre. Omkring 10 minutter inden i 2. halvleg bliver bolden ekspederet ind i feltet fra højre siden og hvem regere i boksen?? Ja det gør Frank Nørlem naturligvis.. han kaster sig heroisk frem og prikker bolden i nettet. Jødekasse eller ej, 0-2 og Friski som dobbeltmålscore og så smiler han igen…
Og smilet kunne kort efter have været blevet endnu større, hvis han på en i øvrigt god frispilning af Daniel Almind, havde fuldbyrdet hattricket på en vaske ægte direktør af en afbrænder. Alene med målmanden og uden at blive presset, overplacere Nørlem i bedste Elkjær stil bolden over mål. Men også andre skovlunde spillere burde have fået netmaskerne til at blafre. Indskiftede Snakke var på sin første boldberøring fuldstændig alene, men sparkede lige på den fremstormende keeper. Og kort efter fik Snakke en ny chance, denne gang afdribler han Ejby keeperen, men så kommer en forsvar til undsætning og får afværget på selve kridtstregen. Midt i alle Skovlunde chancerne, slår Ejby igen kontra og er tæt på en reducering, men bolden flyver lige over mål. Til allersidst afslutter Mini 20 minutter med brændte Skovlunde chancer, da Ejby Keeperen disker op med en fiberredning. Lokalderbyet slutter med Skovlunde som en fortjent vinder med 0-2.
Resultatet bringer Skovlunde alene på 2.pladsen kun 1 point efter B73 Herlev. Det ser lyst ud i øjeblikket for Capellos talenttrup, Frank er i målhumør igen og forsvaret har nu kun lukket 1 mål ind i 3 kampe. Så der er meget optimisme at spore før næste uges kamp hjemme mod Herstedøster.
Kampens spiller ”Vesten” gik i dag til ”Fars Gris” alias Kasper Whisky Jensen i tæt forening med Anders Gjelfort.



Go sejr drenge….
By: LO on maj 21, 2007
at 10:37 am
Direktør af en afbrænder…? Hov hov… Nåede kun lige at skyde med skinnebenet på kanten af feltet
Men Lo har ret. Det var en god sejr boys!
By: Nørlem on maj 21, 2007
at 1:45 pm
Ja ja ja overdrivelse fremmer forståelsen… Jeg retter: Frank missede uheldigt en stor skindebens-chance… Samtidig med at banen var utrolig bulet og hullet lige netop der…
Og Frans Nørskind har ret, det var en god sejr boys!
By: Jones on maj 21, 2007
at 4:00 pm
Det var sgu da Almind der lavede begge mål. Det kunne alle og enhver da se;-)
By: Hasse on maj 21, 2007
at 4:18 pm
Nu stopper denne personlige hetz! Det er jo ligemeget om man lider af måltørke (også kaldet Auri Skabalius syndromet) eller om man scorer 5 mål i to kampe. Mobbet bliver man sku!
Meeeeeen, den man tugter elsker man jo
By: Nørlem on maj 21, 2007
at 8:53 pm
Lennart er vist, ligesom dig Frank, også smittet med den farlige Auri Skabalius smitte…
By: Hasse on maj 21, 2007
at 10:38 pm